Nine er sammen med Trifork blevet valgt som leverandør på en ny IT-udviklingsrammeaftale hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).
Nine og Trifork er blevet udvalgt som en af seks leverandører på en ny, omfattende IT-udviklingsrammeaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).
Aftalen, der løber over fire år, har en samlet økonomisk ramme på op til 3,27 milliarder kroner og dækker en bred vifte af udviklings- og moderniseringsopgaver, som vil være afgørende for videreudviklingen af UFST’s vidtfavnende applikationsportefølje.
Vi er utrolig glade for at fortsætte og udbygge det stærke samarbejde, vi har haft med UFST siden 2015, hvor vi havde den første leverance. Den nye aftale giver os mulighed for at tage ansvar for både små og store udviklingsopgaver samt den løbende videreudvikling og modernisering af UFST’s applikationer, der er centrale for den danske velfærdsmodel.
Udover muligheden for at trække på kompetencer fra andre virksomheder i Trifork, er der indgået strategiske samarbejder med både emagine og Copenhagen Data, hvilket sikrer, at der kan leveres ydelser af høj kvalitet, der matcher UFST’s vidtrækkende behov.
Nine har stor erfaring med at levere løsninger til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og har bl.a. været involveret i udviklingen af en dataudvekslingsplatform, en bogføringsguide til borgere, virksomheder og EU samt en motor til beregning af grundskyld i Danmark.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Direktør, Stig Korgaard, tlf. +45 42591808, stk@nine.dk
Læs Triforks pressemeddelelse her.