Straffe- og skifteprogrammet i Domstolsstyrelsen
Straffe- og skifteprogrammet er en selvstændig organisation i Domstolsstyrelsen.
Straffe- og skifteprogrammet er domstolenes hidtil største digitaliseringsprogram, hvor formålet er at udvikle en ny løsning til at understøtte straffe- og skifteområderne.
Programmet vil udvikle de nye it-systemer til ovennævnte understøttelse af straffe- og skifteområderne ved Danmarks Domstole. Udviklingen af de nye systemer foregår i tæt samarbejde med forretningen og de eksterne brugere.
Nine-konsulenter har været nøglepersoner i udviklingen og release af Skifteportalen “Minskiftesag.dk”. Fra analyse og specifikation til implementering har Domstolsstyrelsen fundet stor værdi i anbefalingerne fra Nine-konsulenter.
Programorganisationen er overordnet delt op i tre områder
Programstyring har ansvaret for programmets overordnede rammer og den overordnede styring og programledelse. Enheden har ansvaret for interessenthåndtering, leverandørdialog, økonomistyring, programplanlægning, mm.
DevOps har ansvaret for at etablere, konfigurere, vedligeholde og drifte udviklingsmiljøer, driftsmiljøer og udviklingsværktøjer. Enheden har ansvaret for den underliggende infrastruktur, at vedligeholde den tekniske arkitektur samt sikre, at systemerne lever op til Domstolsstyrelsens standarder for it-sikkerhed.
Analyse og Udvikling har ansvaret for applikationsudviklingen, der foretages af tværfaglige udviklingsteams. Enheden sikrer de metodiske rammer og processer, prioriteringer og styringen af udviklingen.
Programmet blev igangsat i 2020 og forventes afsluttet ved udgangen af 2026. Programmet vil udrulle straffe- og skifteløsningen i seks forskellige releases.
Som test lead på programmet er jeg med til at sikre kvaliteten af programmets leverancer. Vi er fordelt på to agile teams og har et tæt samarbejde med udviklere, forretningsspecialister og forretningsejere. Som testere er vi involveret i alle faser fra skrivning af user stories, testanalyse og -design, implementering af automatiserede tests, og test af releasekandidater ifm. idriftsættelser.
Nine’s rolle i Straffe- og skifteprogrammet
I Straffe- og skifteprogrammet er Nine repræsenteret i flere roller inden for områderne: DevOps samt Analyse og udvikling.
I udviklingsteamene arbejder Nine-udviklere tæt sammen med udviklere fra andre konsulenthuse. Her indtager vores konsulenter ledende roller på de to teams, der står for udviklingen af løsningen samt konsulent i DevOps-delen.
Nine har tekniske test-konsulenter tilknyttet udviklingsteamene, og ligeledes er Test Manager-rollen besat af en Nine-konsulent. Fra programmets start har Nine haft en helt central rolle i specifikationen og arkitekturen bag løsningen, hvor en af vores løsningsarkitekter har været betroet opgaven med at beskrive løsningen som beskrevet i projektgrundlaget.
Da programmet er agilt funderet, hjælper Nine til med den agile tilgang. Vores konsulenter er dermed tilknyttede i roller som Scrum Master og Agile Coach til at støtte PO-arbejdet.
Programmet er et eksempel på Nines foretrukne rolle, hvor vi udvikler i et tæt, tillidsfuldt og agilt samarbejde onsite hos Domstolsstyrelsen. Vi udnytter vores erfaring og ekspertise fra tilsvarende udvikling af løsninger og bestrider positioner på tværs af projektorganisationen.
Content