Teknisk Tester

Jobbeskrivelse

Vil du være en del af et IT-konsulenthus, som går op i kvalitet, og vil du være en vital part i at sikre en løbende og automatiseret test af udviklingen af forretningskritiske it-systemer? Så er vi på udkig efter det dig.

Som teknisk tester i Nine vil du blive en del af et agilt udviklingsteam. I tæt samarbejde med udviklerne og forretningen arbejder du med automatiseret test for at sikre høj kvalitet på forretningskritiske IT-løsninger.

Som person er du løsningsorienteret og proaktiv, og sammen med resten af udviklingsteamet stræber du efter at opnå høj kvalitet i leverancerne. Du er resultatorienteret, har sans for detaljer og går struktureret til værks. Arbejdsopgaverne vil give dig rig mulighed for at komme med nye idéer og smarte løsninger– og at følge disse til dørs.

Du har måske en softwareudvikler-baggrund, hvor automatiseret test har spillet en stor rolle. I Nine har vi en del teknisk testere, som arbejder med automatiseret test på forskellige måder og med forskellige værktøjer. Afhængig af vores kunder og deres projekter, vil du i høj grad kunne præge både retning, værktøjer og engagementet for den automatiserede test på deres projekter.

 

Ansvarsområde

Dit primære ansvarsområde vil være at sikre kvalitet, opdatere og videreudvikle den automatiserede test i takt med, at systemerne på området opdateres med ny funktionalitet. Det kan være på løsninger med brugergrænseflader og/eller på tunge backend-løsninger med mange integrationer og afhængigheder. Derudover er du ansvarlig for at rapportere og følge op på de fejl, som de afviklede test afslører.

  • Du er ansvarlig for at sparre med forretningen om behovsafklaring, automatiseringsbehovet og vurdering af testkvaliteten
  • Du sikrer testbarheden i de userstories, som du og teamet er med til at refine
  • Du opbygger, vedligeholder og skaber overblik over testsuiter
  • Du udfører performance-, end-to-end-test, regressionstest samt system- og integrationstest
  • Du opbygger og vedligeholder testmiljøer med testdata, som er nødvendige for testen. Det kan være med integration til eksterne og interne testsystemer og/eller med brug af mocks

 

Vi forventer at

  • Du kommer med erfaring som teknisk tester og med konkret erfaring i at arbejde i et agilt udviklingsteam
  • Du har nogle års erfaring som udvikler, hvor du har bygget løsninger i enten Java eller Javascript, men det er ingen betingelse
  • Du har en relevant uddannelse, f.eks. som datamatiker, ingeniør, datalog, cand.it eller lign., eller har erfaring med tilsvarende opgaver
  • Du har mindst tre års erfaring med teknisk test eller test automatisering
  • Du kan vurdere, hvornår specifikke typer af test skal gennemføres, og hvilke værktøjer der skal bruges
  • Du har erfaring med at arbejde i agile teams

 

Det vil være en fordel, hvis du…

  • Har erfaring med Java, JavaScript, TypeScript, Vue og Spring
  • Har erfaring med BDD og/eller TDD
  • Har erfaring med Cypress, Cucumber, Geb og Spock
  • Har erfaring med Kafka, PostgreSQL, Neo4j og Elasticsearch
  • Har erfaring med GIT, Jira, Jenkins, Kubernetes og Docker
  • Har certificeringer inden for testanalyse, testdesign, testteknikker eller tilsvarende

Du er struktureret, metodisk og engageret. Du tager gerne ansvar i forhold til samarbejdet med teamet og kunden og har øje for at overholde deadlines. Det er vigtigt, at du har passion for det tekniske og går op i kvaliteten af løsningen samt kan skabe dig overblik over store mængder af data og processer. Dertil kommer et fokus på kontinuerlige forbedringer af arbejdsgange i forhold til produktion og levering af testdata.

 

Mere information og ansættelsesproces

Ønsker du at vide mere om rollen som teknisk tester, kan du kontakte Head of Recruitment, Christoffer Dahl, på telefon +45 29890725 eller skrive til job@nine.dk. Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at møde dig og lære dig bedre at kende.